Stress og Overbelastning

Allerførst er det relevant at stille spørgsmålet: Hvad er Stress?

Stress er en overbelastning. En overbelastning af fysisk, psykisk og mental karakter. Stress er i virkeligheden kroppens helt naturlige reaktion på, at der er blevet revet rovdrift på dens ressourcer over tid og at nu kan den ikke mere.

For at kunne behandle en stress tilstand effektivt må vi se på, hvilke årsager, der er til netop din stress. Det vil sige, hvilke elementer af din nuværende situation og din fortid, som er medvirkende til at skabe den overbelastning, som ligger til grund for din stress. Som jeg har skrevet ovenfor, så er stress en kombination af fysisk, psykisk og mental overbelastning. I nogle tilfælde er det 80% fysisk og kun lidt psykisk og mentalt – i andre tilfælde er vægtningen anderledes. Det er helt individuelt.

Som du måske allerede nu kan se, så er der ikke nogen helt enkel vej til at forstå stress – men det betyder ikke, at det behøver at være svært at finde ud af. Nogle gange kan vejen tilbage til at føle sig ”normal” tage tid, men overblikket og forståelsen af din situation, din stress og årsagerne til den – kan ofte skabes hurtigt Så du kan begynde at se fremad og have konkrete ting at gøre samt forandret perspektiv på, hvad det er, der foregår med dig.

Stress er hverken mystisk eller uforklarligt!
Der er altid gode, rationelle og håndterbare årsager til stress!

Min erfaring igennem mange år er, at når først der kommer klarhed og forståelse af, hvorfor tingene er, som de er – så bliver det langt nemmere at acceptere og dermed også arbejde fremad. For mange af os er det frustrerende og nedbrydende, at føle, at vi famler og prøver os frem i blinde uden at få noget positivt resultat ud af det.

Derfor er det første jeg gør i ”behandling” af stress, at skabe overblik, klarhed og forståelse, så vi sammen kan sætte retningen for, hvad der skal til, for at du kan føle dig godt tilpas og opnå overskud og glæde igen.

Din stress – eller overbelastning om man vil – er skabt af individuelle faktorer og hændelser i dit liv. Derfor giver det ikke mening at trække en prædefineret skabelon frem og så håbe på, at den dækker lige præcis dine behov. Netop derfor er mine stress behandlinger og forløb individuelle og 100% tilpasset din situation.

Du er meget velkommen til at kontakte mig for yderligere information eller en samtale inden du bestiller tid. Hvis du vil i gang med det samme, kan du booke via min online booking her: Online Booking

Priser for behandling af stress relaterede problemstillinger

1 Stress Session: 1.800 kr.

En Stress Session indeholder en kombination af samtale og kropsterapeutisk behandling og varer op til 2 timer.

Ofte er stress en reaktion, som er skabt over længere tid. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at vi aftaler et forløb for dig. Sådan et forløb er specifikt tilpasset din situation, så der er ikke standard varighed eller indhold.
Individuelle stressforløb: Fra 9.500,- kr